Meny

Tönnersjö Golf - i et let kuperet og naturskønt kulturlandskab

Tönnersjö Golf

Et stykke syd for Halmstad ligger Tönnersjö Golf, et privatejet anlæg i et let kuperet  og naturskønt kulturlandskab med smukke ege og glitrende vandløb. Her finder du en 18-hulsbane samt en 9-hulsbane, der er åben for alle.

18-hulsbanen er rigt varieret med flere interessante højdeforskelle og strategiske forhindringer, der giver dig en god udfordring og en skøn vandretur i naturen. På 9-hulsbanen med par 29  finder du golfhuller på mellem 90 og 200 meter, der er en skøn udfordring for både begyndere og dygtige spillere.

Udover banerne er der en stor og flad driving range med flere mål og to pladser under tag, to øvelsesbunkere og en stor og jævn øvelsesgreen. Mange gæster vælger at overnatte i hotelværelserne oven for receptionen eller i de veludstyrede hytter, der er bygget tæt ved 9-hulsbanen. Og mange vælger at benytte sig af de favorable golfpakker, der bliver tilbudt. Her finder du også mange pladser til campingvogne.

I et smukt ældre stenhus er der indrettet en større restaurant, der også bliver brugt som festlokaler ved større arrangementer. Maden er glimrende og består ikke sjældent af vildt fra lokalområdet. I hovedbygningen med receptionen er der også garderober og en shop med tøj af mærker som Daily, Abacus og Arnold Palmer.

Telefon: +46 35-431 10

Adresse: Boarp, 305 97 Eldsberga